Typer af monopol: naturligt, lovbestemt, ressourcebaseret og midlertidigt

Typer af monopol kan inddeles efter, hvorfor konkurrencen udebliver. Ifølge dansk Wikipedia opstår et monopol enten gennem offentlige foranstaltninger eller ved, at en virksomhed af egen kraft udkonkurrerer andre. Her opdeles det i seks typer, hver med en kort forklaring og et link til det kapitel, der går i dybden. Typerne kan overlappe: Et monopol på et lokalt vandnet er fx både naturligt og lokalt.

Hvad er et monopol på markedet?

Et monopol på markedet er en situation med kun én udbyder af en bestemt vare eller tjeneste. Rene monopoler, hvor én virksomhed står for hele salget, er ikke så almindelige. Oftere er der tale om en dominerende stilling, hvor der fortsat findes nogle konkurrenter. Ordets betydning og oprindelse er gennemgået i hvad betyder monopol.

Typer af monopol i overblik

Naturligt monopol

En branche er et naturligt monopol, hvis én virksomhed kan forsyne hele markedet til lavere gennemsnitsomkostninger på langt sigt end flere virksomheder. Det gælder typisk brancher med meget høje faste omkostninger, fx til rør og ledninger. Vand, el, telekommunikation og post nævnes ofte som eksempler. Monopolet skyldes altså omkostningsstrukturen og ikke en lov. Kapitlet naturligt monopol forklarer stordriftsfordele og subadditivitet, og regulering af monopoler viser, hvordan myndighederne typisk holder øje med den slags udbydere.

Lovbestemt monopol: statsligt eller ved eneret

Et lovbestemt monopol er et monopol, som loven beskytter mod konkurrence. Det kan tage to former:

• Statsmonopol, hvor staten selv ejer produktionsmidlerne.
• Eneret givet til en privat aktør. Det kan være en koncession, hvor udbyderen får eneret til at levere en tjeneste i et bestemt område mod, at priser og vilkår reguleres. Et patent er et andet eksempel.

Modsætningen er et de facto-monopol, som ikke er skabt af staten. I Danmark lå retten til at omdele breve under 50 gram hos én udbyder indtil 1. januar 2011. Under merkantilismen oprettede staten i 1600- og 1700-tallet handelsmonopoler, i Danmark fx Ostindisk Kompagni. Se monopoler i Danmarks historie.

Ressourcebaseret monopol

Kontrol over en råvare, der er afgørende for produktionen, nævnes som en central kilde til monopolmagt. Hvis kun én virksomhed ejer eller kontrollerer den eneste kilde til en sådan råvare, kan andre ikke producere varen. Stillingen svækkes, hvis der opstår alternative kilder eller erstatninger. Kontrol over råvarer er en af de barrierer, som adgangsbarrierer gennemgår.

Midlertidigt monopol: teknologi og patent

Et teknologisk forspring kan få en virksomhed til at udkonkurrere andre. Når forspringet er beskyttet ved patent, bliver det en lovbestemt eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen. Patentet kan højst opretholdes i 20 år fra den dag, ansøgningen blev indleveret, og monopolet er derfor midlertidigt. Reglerne, afvejningen mellem innovation og konkurrence og tvangslicens er beskrevet i patenter som midlertidige monopoler.

Netværksbaseret monopol

I nogle markeder bliver et produkt mere værd for den enkelte, jo flere andre der bruger det. Netværkseffekter kan bidrage til markedsmagt, fordi nye udbydere kan have svært ved at tiltrække brugere fra et etableret netværk. Effekten gennemgås som en adgangsbarriere i adgangsbarrierer.

Lokalt monopol

Et monopol kan også være lokalt. Hvis markedet er afgrænset af afstand eller transportomkostninger, kan der være én udbyder i et område, selv om der findes mange i landet som helhed. Lokale forsyningsnet er et eksempel, og det samme gælder en lille by, hvor kun én leverandør dækker en bestemt tjeneste. Det spejlvendte forhold med kun én køber kaldes monopsoni.

Hvilke typer markedsformer findes der?

Monopol er én af fire klassiske markedsformer:

1. Fuldkommen konkurrence: mange udbydere, og ingen kan alene påvirke prisen.
2. Monopolistisk konkurrence: mange udbydere af differentierede varer.
3. Oligopol: få udbydere, der holder øje med hinanden.
4. Monopol: én udbyder.

Sammenligningen findes i markedsformer.

Hvilke firmaer har monopol?

Spørgsmålet kan besvares generelt, fordi billedet skifter med markedets afgrænsning. Virksomheder med monopol eller en monopollignende stilling findes typisk i markeder med:

• lokale net, hvor det ville koste for meget at bygge parallelle anlæg
• patenter, der er gyldige i en afgrænset periode
• enerettigheder givet ved lov, nu eller tidligere
• netværkseffekter eller kontrol over en afgørende råvare

Om en bestemt virksomhed har en dominerende stilling, er en juridisk vurdering, som konkurrencemyndighederne foretager. Hvad reglerne forbyder, er beskrevet i misbrug af dominerende stilling. Siden her nævner ikke enkeltvirksomheder, men beskriver de typer af markeder, hvor et monopol kan opstå. Forsiden Monopol forklaret samler hele oversigten.