Monopoler i Danmarks historie: handelsmonopoler, kompagnier og privilegier

Et handelsmonopol er en eneret til at drive handel med en bestemt vare eller i et bestemt område. I Danmark gav kronen gennem flere hundrede år sådanne eneretter til borgere i udvalgte byer, til kompagnier, til købstæder og lav, og i en periode også til staten selv. De fleste forsvandt i løbet af 1800-tallet. Siden gennemgår de vigtigste, fra handelen med Island til statens radio.

Hvad vil det sige at have monopol?

Ifølge Den Danske Ordbog er et monopol det forhold, at der på markedet kun findes én udbyder af en bestemt vare eller tjenesteydelse. Ordbogen nævner handelsmonopol som synonym. Overført bruges ordet om at være den eneste, der har ret til at gøre eller udnytte noget. Begrebet er forklaret nærmere under hvad betyder monopol, og et monopol, der beskyttes af loven, hører til de lovbestemte monopoler.

Under merkantilismen i 1600- og 1700-tallet oprettede staten aktivt handelsmonopoler. Det er baggrunden for flere af de eneretter, der beskrives her.

Handelsmonopoler på Island, Færøerne og i Grønland

På Island blev handelen i perioder forpagtet til private, og i andre perioder drev kronen den selv. På Island var handelen knyttet til udpegede handelssteder, og på Færøerne var Tórshavn i lang tid det eneste. Befolkningen kunne derfor ikke frit vælge, hvem de handlede med.

De privilegerede kompagnier

Et kompagni var et selskab med et kongeligt privilegiebrev, en oktroj, der gav eneret på handel i et bestemt område. De danske kompagnier hører til de mest kendte eksempler på handelsmonopol.

Ostindisk Kompagni

Det første kompagni fik oktroj 17. marts 1616 med eneret på dansk-norsk søhandel med Asien. I 1620 erhvervede det Tranquebar i Indien. Kompagniet blev opløst i 1650, et nyt blev oprettet i 1670, og det blev opløst i 1729.

Asiatisk Kompagni

Asiatisk Kompagni blev stiftet i 1730 og fik oktroj 12. april 1732 med 40 års monopol på dansk handel øst for Kap det Gode Håb. Da oktrojen udløb i 1772, blev handelen på Indien givet fri, men kompagniet beholdt eneretten på handel med Kina. Staten overtog kompagniets indiske territorier i 1777. Den asiatiske handel blev givet fri i 1839, og kompagniet blev opløst i 1843.

Vestindisk-guineisk Kompagni

Kompagniet blev oprettet ved oktroj 11. marts 1671 med eneret på besejling og handel på de danske besiddelser i Vestindien. I 1674 overtog det privilegierne på Guldkysten. Det blev opløst i 1754, hvorefter staten overtog kolonierne, og handelen blev åbnet for private.

Kompagniets virksomhed var tæt forbundet med den danske slavehandel. Kompagniets skibe transporterede afrikanere som slavegjorte til de dansk-norske kolonier i Caribien, hvor slavegjort arbejdskraft blev brugt bl.a. i plantageøkonomien. Eneretten indgik således i et system, der byggede på slaveri.

Købstædernes privilegier

I Danmark var handel og håndværk med få undtagelser forbeholdt købstæderne. I middelalderen blev købstædernes handelsrettigheder fastlagt for hver by for sig. Danske Lov af 1683 forbød købmandsskab på landet, og bønderne skulle sælge deres varer i købstæderne. Bestemmelserne gjaldt til midten af 1800-tallet.

Det var en juridisk adgangsbarriere, som ikke kunne overvindes af en ny udbyder på landet, uanset hvor effektiv den var. Moderne eksempler på barrierer er samlet under adgangsbarrierer.

Lavene og næringsfriheden

Lavene var organisationer for byernes håndværkere og erhvervsdrivende. De kontrollerede antallet af mestre, uddannelsen af svende, kvaliteten af varerne og prisen på dem. Reglerne stod i vedtægter, der kaldtes skråer.

Næringsloven af 29. december 1857 trådte i kraft i 1862 og gjorde op med både købstædernes eneret og lavsvæsenet. Den åbnede for handel og håndværk uden for købstæderne. Den eneste forudsætning på landet var et næringsbrev. De resterende læbælter, hvor visse erhverv krævede særlig tilladelse, bortfaldt endeligt i 1920.

Statens radio- og tv-eneret

I 20. århundrede kom et nyt statsligt monopol:

• 1925: Statens radio blev oprettet og fik monopol på radiotransmission. Driften lå hos et Radioråd med repræsentanter for bl.a. lytterforeninger og politiske partier, og udsendelserne skulle have et kulturelt og oplysende sigte.
• 1958: Monopolet blev brudt for første gang siden 1925 af en reklamefinansieret radiostation, der sendte fra et skib i internationalt farvand i Øresund. Stationen ophørte i 1962.
• 1980’erne: Valgmulighed blev et nøgleord i mediepolitikken. Det førte til statsstøttet lokalradio, tv via parabol og en ny reklamefinansieret tv-kanal, og statens eneret på de elektroniske medier blev dermed gradvist brudt.

Fra privilegier til konkurrenceregler

Mange af de historiske monopoler blev afløst af frihandel og næringsfrihed. I det 20. århundrede kom der i stedet regler om, hvordan virksomheder må opføre sig på et marked, først monopolloven fra 1955 og senere konkurrenceloven. Monopoler, der opstår af tekniske grunde, som i nettene til vand og el, reguleres i dag efter særlige regler, som er beskrevet under regulering af monopoler.