4.2 Kapitel 4 · Regler og historie
Misbrug af dominerende stilling: hvad reglerne forbyder
Misbrug af dominerende stilling forbydes af konkurrencelovens § 11 og TEUF art. 102. Se lovens eksempler og typiske former for misbrug.
Misbrug af dominerende stilling er forbudt efter konkurrencelovens § 11 og, når handelen mellem EU-lande kan påvirkes, efter artikel 102 i EU-traktaten (TEUF). Det er misbruget, der er forbudt, ikke selve den dominerende stilling. En virksomhed kan være langt den største på sit marked uden at bryde reglerne, så længe den ikke udnytter sin position på måder, som loven udpeger som misbrug. Reglerne gælder virksomheder generelt og er ikke rettet mod bestemte brancher.
Siden er en generel forklaring. De gældende regler står i konkurrenceloven på retsinformation.dk. Lovens rammer i øvrigt er beskrevet under konkurrenceloven.
Hvad er en dominerende stilling?
En dominerende stilling er en stærk økonomisk position, som i vid udstrækning gør det muligt for en virksomhed at handle uafhængigt af sine konkurrenter, sine kunder og i sidste ende forbrugerne. Bestemmelsen i § 11 omfatter både en enkelt virksomhed og flere virksomheder.
Markedsandelen er et vigtigt fingerpeg, men ikke det eneste. Efter EU’s retningslinjer for fusioner kan en markedsandel på 50 % eller mere i sig selv være tegn på dominans. Europa-Kommissionen har også i fusionssager anset andele på 40–50 %, og i visse tilfælde under 40 %, for at skabe eller styrke en dominerende stilling. Vurderingen tager udgangspunkt i det marked, virksomheden opererer på, og i hvor let nye udbydere kan komme ind. Det sidste er gennemgået under adgangsbarrierer.
Efter § 11, stk. 2, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på forespørgsel erklære, om en virksomhed har en dominerende stilling.
De fire eksempler i loven og traktaten
Konkurrencelovens § 11, stk. 3, giver fire eksempler på misbrug. Artikel 102 i TEUF nævner de samme fire.
| Eksempel | Hvad det handler om |
|---|---|
| Urimelige priser eller vilkår | En dominerende virksomhed påtvinger købere eller leverandører priser eller betingelser, som de næppe ville have accepteret med et reelt valg. Hvordan en monopolpris dannes, står under prisdannelse under monopol |
| Begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling | Virksomheden holder udbuddet eller udviklingen nede til skade for forbrugerne |
| Ulige vilkår for ydelser af samme værdi | Handelspartnere får ulige vilkår og stilles dermed ringere i konkurrencen. Emnet er beslægtet med prisdiskrimination |
| Krav om tillægsydelser uden forbindelse til aftalens genstand | Det, man ofte kalder koblingssalg: en ydelse gøres betinget af en anden, som ikke hænger naturligt sammen med den første |
Forskellige priser er ikke i sig selv misbrug. Det afgørende i lovens eksempel er, om handelspartnere for samme værdi stilles ringere i konkurrencen.
Typiske former for misbrug
I konkurrenceretten omtales en række adfærdsformer ofte som mulige tilfælde af misbrug. Om en bestemt adfærd faktisk er misbrug, afgøres af en samlet vurdering af omstændighederne.
- Underprissætning for at udelukke konkurrenter. En dominerende virksomhed sætter priser, der er så lave, at mindre konkurrenter ikke kan følge med, og formålet er at fjerne dem fra markedet. Lave priser er i sig selv et almindeligt træk ved konkurrence. Det er formålet og sammenhængen, der kan gøre dem problematiske.
- Leveringsnægtelse. Virksomheden nægter at levere en vare eller ydelse, som en kunde eller konkurrent har brug for for at kunne konkurrere.
- Loyalitetsordninger og eksklusivitet. Kunder får fordele eller krav, der får dem til at dække hele eller størstedelen af deres behov hos den dominerende virksomhed.
- Koblingssalg. En ydelse knyttes til en anden, så kunden i praksis ikke kan få den ene uden den anden. Det svarer til lovens fjerde eksempel.
Hvad kan myndighederne gøre?
- Påbud og tilsagn. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud og kan gøre en virksomheds tilsagn om at ændre adfærd bindende (§ 11, stk. 4).
- Bøder. Overtrædelse af § 11 kan give en civil bøde på op til 10 % af virksomhedens samlede omsætning på verdensplan. Efter EU’s forordning 1/2003 er grænsen også 10 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår.
- Særlige regler om samhandelsbetingelser. Loven har et eget kapitel om dominerende virksomheders samhandelsbetingelser.
Fra kontrolprincip til forbud
Indtil 1998 var misbrug af dominerende stilling reguleret efter et kontrolprincip, hvor intet på forhånd var forbudt, og myndighederne greb ind over for skadelig adfærd. Bøder for førstegangsmisbrug kom i 2000, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang af lovens 25 år. Den bredere historie er beskrevet under konkurrenceloven.
Hvor findes de gældende regler?
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (kfst.dk) og retsinformation.dk har de gældende regler og styrelsens vejledninger. EU-traktatens tekst kan læses i EUR-Lex. Spørgsmål om en konkret situation hører under myndighederne eller en advokat.
Hvordan monopoler, der ikke misbruger deres stilling, alligevel kan reguleres, står under regulering af monopoler.
Spørgsmål og svar
- Er det ulovligt at have en dominerende stilling?
- Nej. Det er misbrug af en dominerende stilling, der er forbudt, ikke selve stillingen. En virksomhed kan være den største eller eneste udbyder på et marked uden at overtræde konkurrenceloven.
- Hvilke eksempler på misbrug nævner konkurrenceloven?
- Loven nævner fire eksempler i § 11, stk. 3. Det er urimelige priser eller andre urimelige vilkår, begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne, ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere og krav om tillægsydelser uden forbindelse til aftalens genstand.
- Hvad betyder markedsandelen for en dominerende stilling?
- Markedsandelen er et vigtigt fingerpeg. Ifølge EU's retningslinjer for fusioner kan en markedsandel på 50 % eller mere i sig selv være tegn på dominans, mens lavere andele indgår i en samlet vurdering af markedet.