Patenter som midlertidige monopoler

Et patent er et monopol på en opfindelse. Loven giver patenthaveren eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt, men kun i en afgrænset periode: Højst 20 år efter ansøgningen udløber eneretten. Konstruktionen er et bevidst valg om at acceptere et midlertidigt monopol for at tilskynde til innovation.

Patent som monopol: eneret på en opfindelse

Efter patentlovens § 1 kan den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, få patent og dermed eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Eneretten er en ret til at forbyde andre noget. Efter § 3 må andre ikke uden tilladelse fremstille, udbyde, bringe i omsætning, anvende, importere eller besidde det patenterede produkt.

Et patent er et monopol på opfindelsen, men ikke automatisk på et marked. Findes der andre måder at dække det samme behov på, har patenthaveren fortsat konkurrenter. Hvor stærk markedsstillingen bliver, afhænger af, om der er gode alternativer. Se også typer af monopol.

Betingelser for at få patent

Loven stiller blandt andet disse krav:

• Opfindelse. Opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder er ikke opfindelser. Det samme gælder kunstneriske frembringelser og fremlæggelse af information (§ 1, stk. 2).
• Nyhed. Opfindelsen skal være ny i forhold til det kendte før indleveringsdagen og tillige adskille sig væsentligt fra det (§ 2, stk. 1).
• Industriel anvendelse. Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt (§ 1).

Patentet meddeles efter ansøgning til patentmyndigheden.

Offentliggørelse: eneret mod indsigt

Når der er gået 18 måneder fra ansøgningsdagen eller prioritetsdagen, skal sagens akter holdes tilgængelige for enhver, også selv om patentet ikke er meddelt (§ 22, stk. 2). Viden om opfindelsen bliver dermed offentlig, mens eneretten stadig løber. Det er en del af afvejningen: Samfundet får indsigt, og opfinderen får en tidsbegrænset eneret.

Hvor længe varer et patent?

Et meddelt patent kan opretholdes, indtil 20 år er forløbet fra den dag, ansøgningen blev indleveret (§ 40). Patenthaveren betaler årsgebyr for at opretholde det. Når perioden er udløbet, ophører eneretten, og andre kan som udgangspunkt udnytte opfindelsen. Tidsgrænsen er det, der gør patentet til et midlertidigt monopol i modsætning til fx et naturligt monopol, som ikke har en udløbsdato.

Tvangslicens: eneretten har grænser

Loven giver andre mulighed for at få tvangslicens, altså ret til at udnytte opfindelsen uden patenthaverens samtykke, i tre situationer:

• Opfindelsen udøves ikke i rimeligt omfang i Danmark, når der er gået 3 år fra meddelelsen og 4 år fra indleveringen (§ 45).
• Et afhængigt patent udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning (§ 46). Et afhængigt patent er et patent, der ikke kan udnyttes uden at krænke et tidligere.
• Vigtige almene interesser gør det påkrævet (§ 47).

Reglerne viser, at eneretten ikke er ubegrænset, selv inden for patentets levetid.

Patent, ophavsret og varemærke

De tre rettigheder bruges ofte i flæng, men de beskytter forskellige ting:

Et varemærke er noget tredje: Det beskytter et kendetegn, fx et navn eller et mærke, der adskiller en virksomheds varer fra andres, og ikke selve opfindelsen eller værket.

Innovation eller konkurrence?

Patenter er et bevidst indgreb i konkurrencen. Dansk Wikipedia beskriver formålet som at tilskynde til innovation gennem en offentligt understøttet eneret. Argumentet er, at nyskabelser koster at udvikle, og at udsigten til en tidsbegrænset eneret kan gøre det attraktivt at investere.

Prisen er den samme som ved andre monopoler. I patentperioden kan patenthaveren tage en højere pris og levere en mindre mængde, end konkurrence ville give, og det kan give et dødvægtstab, som forklares i dødvægtstab. Samtidig kan et patent virke som en adgangsbarriere, se adgangsbarrierer. Systemet søger at afveje de to hensyn med tidsgrænsen, kravene til nyhed, offentliggørelsen og reglerne om tvangslicens. Argumenterne for og imod monopol samles i fordele og ulemper ved monopol.

Statute of Monopolies (England, 1624)

Spørgsmålet om grænsen mellem tilladt og skadeligt monopol er ældgammelt. I England gav loven Statute of Monopolies kongelig stadfæstelse den 29. maj 1624. Efter ældre kalenderregning dateres den også til 1623, og kilder bruger begge årstal. Loven var et svar på udbredt misbrug af kongelige monopoler. Den ophævede de fleste af dem, men undtog patenter på nye opfindelser til den, der først fandt på dem, i højst 14 år. Loven regnes for en milepæl i patentrettens udvikling og for det første lovfæstede udtryk for engelsk patentret.

Princippet lever videre i dag: Eneret til nye opfindelser kan være berettiget, men kun med en tidsgrænse. Forsiden Monopol forklaret viser, hvordan patenter passer ind i helheden.