Adgangsbarrierer: hvorfor nye udbydere har svært ved at komme ind på markedet

Adgangsbarrierer er forhold, der gør det svært eller dyrt for nye udbydere at komme ind på et marked. De forklarer, hvorfor en monopolist eller en dominerende virksomhed kan beholde sin stilling, selv når den tjener en overnormal profit. Uden barrierer ville den profit tiltrække nye konkurrenter.

Hvad er adgangsbarrierer?

Økonomen Joe S. Bain definerede i 1956 en adgangsbarriere som en fordel, de etablerede sælgere har over potentielle nye. Fordelen viser sig ved, at de vedvarende kan holde priserne over konkurrenceniveau uden at tiltrække nye virksomheder. Definitionen er senere blevet kritiseret for at være cirkulær, fordi den afgør, om en barriere findes, ud fra resultatet.

Økonomen George Stigler gav i 1968 en anden definition: En barriere er en omkostning, som en ny virksomhed må bære, men som de etablerede ikke bærer. Begge definitioner peger på det samme: Barrierer er ulige vilkår mellem dem, der er inde, og dem, der vil ind.

Strukturelle og strategiske barrierer

Fremstillinger deler barriererne forskelligt op. En gængs opdeling er:

• Strukturelle barrierer opstår af forholdene i selve branchen, fx store forhåndsinvesteringer, stordriftsfordele og netværkseffekter.
• Strategiske barrierer skaber eller forstærker de etablerede virksomheder bevidst, fx gennem eksklusive aftaler eller prismanipulation i markeder uden stærk konkurrence.

Licenskrav og patenter er eksempler på juridiske barrierer, som lovgivningen opstiller.

Oversigt over de vigtigste barrierer

Strukturelle barrierer i detaljer

Stordriftsfordele

Etablerede virksomheder med store mængder fordeler de faste omkostninger på mange enheder. En ny udbyder må enten starte i stor skala eller acceptere højere omkostninger pr. enhed og dermed en ringere konkurrenceevne. Når effekten er stærk nok, ender markedet i et naturligt monopol.

Kapitalkrav

Store forhåndsinvesteringer kan afskrække nye udbydere, især når pengene ikke kan hentes hjem igen, hvis forsøget mislykkes. Det gælder fx udgifter til reklame og til forskning og udvikling.

Netværkseffekter

Værdien af et produkt for en bruger afhænger af, hvor mange andre der bruger kompatible produkter. Jo flere brugere, jo mere værd, og jo flere nye brugere tiltrækker produktet. Effekten kan være direkte, som ved telefoner, hvor brugerne kan kontakte hinanden, eller indirekte, som når vækst i én brugergruppe øger værdien for en anden, fx hardware og tilhørende software.

Netværkseffekter er ikke i sig selv nok til, at et marked ender hos ét produkt. Det kræver også, at brugerne har høje skifteomkostninger og ikke let kan bruge flere konkurrerende netværk på én gang. Er effekterne stærke, kan de afskrække nye konkurrenter.

Skifteomkostninger

Når det er dyrt for kunder at skifte, fx fordi medarbejdere skal omskoles, eller fordi systemer skal ændres, bliver de hængende hos den etablerede udbyder. Det kaldes lock-in. Et ofte nævnt eksempel er QWERTY-tastaturet, hvor en tidlig føring og omkostningerne ved at skifte layout regnes for en del af forklaringen på, at det fortsat er udbredt.

Kontrol over råvarer

En virksomhed, der kontrollerer et afgørende input, kan blokere andre fra at konkurrere. Typen kaldes også ressourcebaseret monopol og er omtalt i typer af monopol.

Juridiske barrierer

Licenskrav, planlægnings- og zoneregler, told og patenter kan begrænse, hvem der må komme ind på et marked. Kravene kan have andre formål end at begrænse konkurrencen, men de kan have den konsekvens, at færre udbydere kommer til. Et patent er en bevidst valgt barriere: Opfinderen får eneret til at udnytte opfindelsen i højst 20 år, og barrieren forsvinder derefter.

Også historisk har loven opstillet barrierer. Før næringsloven (dateret 29. december 1857 og i kraft fra 1862) var handel og håndværk med få undtagelser forbeholdt købstæderne, og lavene begrænsede adgangen til at nedsætte sig som mester. De sidste restriktioner, de såkaldte læbælter omkring købstæderne, bortfaldt i 1920. Forløbet er beskrevet i monopoler i Danmarks historie.

Strategiske barrierer

De etablerede kan også selv skabe barrierer, fx ved at binde leverandører eller kunder med eksklusive aftaler. Sådan adfærd kan blive prøvet efter konkurrencereglerne, bl.a. forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling. Reglerne er beskrevet i konkurrenceloven.

Hvorfor betyder barrierer noget for monopol?

Hvis en udbyder tjener overnormal profit, vil det normalt tiltrække nye udbydere. Det er netop pointen i Bains definition: En barriere er det, der gør, at priserne kan holdes over konkurrenceniveau, uden at nye virksomheder kommer til. Er barriererne lave, bliver monopolstillingen udfordret, og profitten presses ned. Er de høje, kan stillingen bestå.

Barrierer er derfor ofte en forudsætning for, at en monopolstilling kan bestå over tid. Hvordan en monopolist fastsætter pris og mængde, beskrives i prisdannelse under monopol. Forsiden Monopol forklaret samler kapitlerne om begrebet, økonomien og reglerne.