Monopsoni: når der kun er én køber

Monopsoni, også kaldet købermonopol, er en markedssituation, hvor der kun er én køber. Hvor et monopol har én sælger, har monopsoni én køber, og køberen kan derfor påvirke prisen. Typisk køber en monopsonist mindre til en lavere pris, end der ville blive handlet under fuldkommen konkurrence. Begrebet blev introduceret af økonomen Joan Robinson i bogen The Economics of Imperfect Competition fra 1933.

Hvad er monopsoni?

Ordet kommer fra græsk: monos betyder „enlig“, og opsōneîn betyder „at købe (fisk)“. Er der to købere, taler man om duopson, og ved få købere om oligopson. Det er spejlbilledet af duopol og oligopol på sælgersiden. En samlet oversigt står under markedsformer.

Hvorfor falder pris og mængde?

Køberen står over for en stigende udbudskurve: For at få flere enheder må prisen op. Og fordi den højere pris gælder alle enheder, ikke kun den sidste, koster den ekstra enhed mere end prisen. Køberens marginale udgift ligger altså over udbudskurven.

Køberen køber, hvor værdien af den sidste enhed er lig den marginale udgift. Det giver en mindre mængde og en lavere pris end under konkurrence, hvor værdien af den sidste enhed er lig prisen. Logikken er den samme som for prisdannelse under monopol, bare set fra købersiden.

Monopsoni på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet er det klassiske eksempel. Tænk på et lille lokalsamfund med én stor arbejdsgiver, hvor de fleste har svært ved at flytte eller pendle langt. Arbejdsgiveren kan her betale mindre end værdien af de ansattes bidrag, fordi medarbejderne har få andre steder at gå hen. Et andet eksempel er staten som eneste arbejdsgiver for visse grupper af ansatte, fx militærpersoner og politibetjente.

Økonomer bruger også betegnelsen monopsonimagt om arbejdsgivere, der har lønmagt uden at være den eneste køber af arbejdskraft.

Talseksempel

Antag, at arbejdskraftens udbud er w = 10 + L, og at værdien af den sidste ansattes bidrag (MRP) er 70 − L. Her er L antallet af ansatte i hundreder og w lønnen i en vilkårlig enhed pr. time. Tallene er opfundet til undervisning.

Hvis arbejdsgiveren hæver lønnen for at tiltrække en ny medarbejder, skal alle andre også have den højere løn. Den marginale udgift ved arbejdskraft bliver derfor 10 + 2L, altså over lønnen.

Under monopsoni er der færre ansatte og en lavere løn. Forskellen mellem MRP (50) og lønnen (30) er 20. Der er også et dødvægtstab: Ansættelser, hvor værdien af bidraget overstiger den løn, der skal til for at få folk til at arbejde, bliver ikke gennemført. Trekanten har arealet ½ × 20 × 10 = 100.

Hvor udbredt er monopsoni?

Et rent tilfælde med præcis én køber er et teoretisk yderpunkt. I praksis taler man om grader af monopsonimagt. Jo færre alternative købere sælgerne har, og jo sværere det er for dem at skifte, desto større er købermagten. For arbejdsmarkedet afhænger det bl.a. af, hvor langt folk kan pendle, og hvor let de kan skifte branche. Hvor snævert man afgrænser markedet, har derfor stor betydning for, om man kalder en køber for en monopsonist.

Bilateralt monopol

Hvis der både er én sælger og én køber, kaldes det et bilateralt monopol. Så kan hverken efterspørgsels- eller udbudskurven alene afgøre prisen. Den fastlægges ved forhandling og ligger et sted i et interval. Hvor den havner, afhænger af parternes forhandlingsstyrke.

Et tænkt eksempel er en fagforening, der repræsenterer alle ansatte, over for den eneste arbejdsgiver i et lokalsamfund. Begge sider har markedsmagt, og det gør udfaldet sværere at forudsige.

Offentlig indkøber som generelt eksempel

En offentlig indkøber kan være den eneste eller langt den største køber af en bestemt type vare eller tjeneste, fx specialiseret udstyr, som ingen andre efterspørger. Leverandørerne har så få alternative kunder, og indkøberen har stor forhandlingsstyrke. Er der også kun én leverandør, er der tale om et bilateralt monopol.

Monopol og monopsoni sammenlignet

Begge former fører til en forvridning og ineffektivitet, men de rammer forskellige parter: Ved monopol betaler kunderne mere, og ved monopsoni får sælgerne eller de ansatte mindre. Se også typer af monopol.