Konkurrenceloven: formål, forbud og myndigheder

Konkurrenceloven er den danske lov, der skal holde konkurrencen mellem virksomheder effektiv. Den forbyder aftaler, der begrænser konkurrencen, og misbrug af en dominerende stilling, og den giver myndighederne mulighed for at stoppe fusioner, der skader konkurrencen. Loven forbyder ikke i sig selv, at en virksomhed er alene på et marked. Det er adfærden, der kan være ulovlig. Hvad et monopol er, står under hvad betyder monopol, og de forskellige typer af monopol har en side for sig.

Hvad er konkurrenceloven?

Konkurrenceloven fastlægger spillereglerne for konkurrencen mellem erhvervsvirksomheder i Danmark. Efter lovens § 1 er formålet at fremme en effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer gennem effektiv konkurrence, til gavn for både virksomheder og forbrugere.

Lovens vigtigste dele er:

Denne side bygger på lovbekendtgørelse nr. 1150 af 3. november 2024, som kan læses på retsinformation.dk. En lovbekendtgørelse er en samlet tekst, hvor senere ændringer er indarbejdet. Loven samles jævnligt i en ny lovbekendtgørelse, og den nyeste udgave står altid på retsinformation.dk. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland (§ 29).

Er monopol lovligt i Danmark?

Som udgangspunkt ja. At være den eneste udbyder eller have en dominerende stilling er ikke forbudt i sig selv. Forbuddet i § 11 rammer misbrug af en dominerende stilling, som er gennemgået under misbrug af dominerende stilling.

Tre forhold er værd at kende:

• Eneret givet ved lov. Nogle monopoler er skabt af lovgivningen selv. Et eksempel er et patent, der giver en midlertidig eneret til at udnytte en opfindelse.
• Naturlige monopoler. Hvor én udbyder kan forsyne et marked med lavere omkostninger end flere, som ved vand og fjernvarme, gælder der særlige regler. De er beskrevet under regulering af monopoler og naturligt monopol.
• Fusioner. Et monopol, der opstår ved opkøb eller sammenlægning, kan blive stoppet i fusionskontrollen.

§ 6: aftaler, der begrænser konkurrencen

Efter § 6, stk. 1, er det forbudt at indgå aftaler, som direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Stk. 2 nævner eksempler på, hvad forbuddet kan omfatte:

1. fastsættelse af priser eller andre forretningsbetingelser
2. begrænsning af produktion, afsætning, udvikling eller investeringer
3. opdeling af markeder eller forsyningskilder
4. ulige vilkår over for handelspartnere
5. krav om tillægsydelser
6. samordning gennem joint ventures
7. bindende videresalgspriser

Den mest alvorlige form er kartellet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beskriver et kartel som en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. Typiske former er aftaler om priser, om hvor meget hver virksomhed må producere eller afsætte, om opdeling af markeder og om koordinering af bud i en konkurrence om en opgave. Hvorfor sådanne aftaler er fristende, men ofte ustabile, er gennemgået under oligopol.

Små aftaler er undtaget af en bagatelgrænse i § 7. For aftaler mellem konkurrenter er grænsen en samlet markedsandel på højst 10 %, og for aftaler mellem virksomheder, der ikke konkurrerer, højst 15 % for hver af dem. Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen, er dog ikke omfattet af undtagelsen.

§ 11: misbrug af dominerende stilling

Efter § 11 er det forbudt for en eller flere virksomheder at misbruge en dominerende stilling. Loven nævner fire eksempler: urimelige priser eller andre vilkår, begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne, ulige vilkår over for handelspartnere og krav om tillægsydelser uden forbindelse til aftalens genstand. De samme fire eksempler står i EU-traktatens artikel 102. Den fulde gennemgang findes på siden om misbrug af dominerende stilling.

Fusionskontrol

Når en virksomhed køber en anden eller to virksomheder slår sig sammen, kan antallet af udbydere på et marked falde. Derfor har loven et kapitel om fusionskontrol.

Virksomheder skal anmelde en fusion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når omsætningen når bestemte grænser. Ifølge styrelsens oversigt gælder det bl.a., når mindst to af virksomhederne hver har en dansk omsætning på mindst 100 millioner kroner, og de tilsammen omsætter for mindst 900 millioner kroner i Danmark (§ 12). Der er en alternativ test med højere grænser. En anmeldt fusion må ikke gennemføres, før den er godkendt. Styrelsen kan også kræve mindre fusioner anmeldt, hvis de tilsammen har en dansk omsætning på mindst 50 millioner kroner (§ 12, stk. 6).

Selve vurderingen er, om fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Hvis den gør det, skal den forbydes (§ 12 c, stk. 2). Parterne kan foreslå tilsagn, fx at afhænde en del af virksomheden, hvis det løser konkurrenceproblemerne. Fusioner af en vis størrelse på tværs af EU anmeldes til Europa-Kommissionen efter fusionsforordningen (139/2004). Et af kriterierne er en samlet omsætning på verdensplan over 5 milliarder euro, kombineret med at mindst to af parterne hver omsætter for over 250 millioner euro i EU.

Hvem håndhæver loven?

Styrelsen og Rådet udgør sammen en uafhængig konkurrencemyndighed. Styrelsen kan efter godkendelse fra Rådet indlede en markedsefterforskning af en hel sektor (§ 15 f). Ordningen trådte i kraft 1. juli 2024.

Sanktioner

• Virksomheder kan pålægges civile bøder for overtrædelse af § 6 og § 11. Bøden kan højst udgøre 10 % af virksomhedens samlede omsætning på verdensplan (§ 23 og § 23 b).
• Enkeltpersoner kan efter § 23 straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder for forsætlig og grov medvirken til en kartelaftale. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen komme op på 6 års fængsel.

Konkurrenceretlige regler og EU-reglerne

Konkurrenceret er den del af retten, der regulerer konkurrencen mellem virksomheder. Den omfatter både konkurrenceloven og EU’s regler, som gælder, når handelen mellem medlemsstater kan påvirkes:

• Artikel 101 i EU-traktaten (TEUF) forbyder aftaler og samordnet praksis, der har til formål eller følge at begrænse konkurrencen. Litra a–e svarer til eksemplerne i konkurrencelovens § 6. Teksten kan læses i EUR-Lex.
• Artikel 102 forbyder misbrug af dominerende stilling.
• Forordning 1/2003 gennemfører reglerne i artikel 101 og 102 og har været anvendt siden 1. maj 2004. Bøden kan ikke overstige 10 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår.
• Artikel 106 og 107 handler om offentlige virksomheder og virksomheder med særlige rettigheder samt om statsstøtte, der fordrejer konkurrencen. De er relevante for regulerede monopoler.

Fra monopolloven til konkurrenceloven

Konkurrenceloven afløste tidligere love med en anden grundtanke.

Monopolloven bygger på kontrolprincippet: Konkurrencebegrænsende aftaler var ikke forbudt, men loven skulle forhindre misbrug af dem. Med loven, der trådte i kraft i 1998, blev forbudsprincippet indført. Siden da er konkurrencebegrænsende aftaler som udgangspunkt forbudt fra starten.

Hvor findes de gældende regler?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (kfst.dk) og retsinformation.dk har de gældende regler og styrelsens vejledninger. Spørgsmål om en konkret situation hører under myndighederne eller en advokat.