Regulering af monopoler: prisloft, indtægtsrammer og liberalisering

Regulering af monopoler handler om at styre en udbyder, der ikke møder konkurrence, så priser og kvalitet holdes inden for rimelige rammer, selv om kunderne ikke kan vælge en anden. Det gælder især naturlige monopoler som vand, fjernvarme og elnet. Her er det ofte hensigtsmæssigt, at én virksomhed ejer ledningerne, fordi flere parallelle net ville koste mere i alt. Instrumenterne spænder fra prisloft og indtægtsrammer til udbud og adskillelse af net og handel. Siden beskriver dem generelt, med eksempler fra Danmark.

Hvorfor skal et monopol reguleres?

Et monopol sætter ikke prisen efter, hvad kunderne ville få i et konkurrencepræget marked. Monopolisten vælger den mængde, hvor grænseindtægten er lig grænseomkostningen, og det giver en højere pris og en mindre mængde. Mekanismen er forklaret under prisdannelse under monopol, og tabet for samfundet under dødvægtstab.

Ved et naturligt monopol hjælper det ikke at lade flere udbydere konkurrere, for netop én udbyder er det mest omkostningseffektive. Derfor har økonomer længe argumenteret for regulering. Allerede i 1800-tallet gik John Stuart Mill ind for, at staten skulle regulere sådanne virksomheder. En af de grundlæggende ideer er en maksimumspris: Sættes den på det rette niveau, kan monopolet bringes til at øge sin produktion, og forvridningen mindskes.

I EU-retten er der en tilsvarende afvejning. Virksomheder med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse er omfattet af konkurrencereglerne, men kun i det omfang reglerne ikke hindrer de særlige opgaver, virksomhederne er sat til at løse (TEUF art. 106, stk. 2).

Regulering af monopol: de vigtigste instrumenter

Prisloft

Et prisloft (på engelsk price cap) begrænser, hvor meget priserne må stige. I den klassiske model, RPI−X, følger priserne inflationen fratrukket et effektiviseringskrav X. Modellen blev udviklet i 1980’erne af den britiske økonom Stephen Littlechild og er brugt på de privatiserede britiske forsyningsnet. Hvis virksomheden effektiviserer mere end kravet, kan den beholde gevinsten, indtil loftet tages op til vurdering igen.

Indtægtsramme

Hos en indtægtsramme (revenue cap) er det virksomhedens samlede indtægter, ikke de enkelte priser, der reguleres. I Danmark reguleres elnetvirksomheder med indtægtsrammer, som Forsyningstilsynet administrerer. Vandselskaber har tilsvarende økonomiske rammer og effektiviseringskrav efter vandsektorloven og en bekendtgørelse fra 2026. Et alternativ er afkastregulering, hvor virksomheden må tjene et fastsat afkast på sin kapital.

Hvile i sig selv

Princippet hvile i sig selv betyder, at indtægterne skal dække de nødvendige udgifter, men ikke give overskud. Fjernvarme er et eksempel. Efter varmeforsyningslovens § 20 kan kun nødvendige udgifter, fx til energi, lønninger, drift og finansiering, indregnes i varmeprisen. Også almene vandforsyninger skulle ifølge en vejledning fra 2017 overholde princippet, så indtægter og udgifter svarer til hinanden over en periode på omkring tre til fem år.

Benchmarking

Tilsynet kan sammenligne virksomheder med hinanden for at vurdere, hvor store effektiviseringskrav der er rimelige. I prisloftmodellen kan X fastsættes ved at bruge andre virksomheders resultater som erstatning for den konkurrence, der mangler. Metoden kaldes benchmarking.

Offentligt ejerskab

I stedet for at regulere en privat udbyder kan det offentlige eje monopolet. Et statsmonopol er et lovbestemt monopol, hvor staten ejer produktionsmidlerne (se typer af monopol). Efter Anden Verdenskrig overtog mange europæiske lande forsyningsvirksomheder, og senere er flere gået mod regulering og kommerciel drift.

Koncession og udbud

Økonomen Harold Demsetz skrev i 1968 artiklen „Why Regulate Utilities?“. Begrebet Demsetz-auktion bruges om en udbudsrunde, hvor eneretten går til den udbyder, der byder en pris under de øvrige. Konkurrencen foregår dermed om markedet i stedet for på markedet. Det forudsætter, at kontrakten kan beskrives præcist, og at der er flere reelle bydere.

Adskillelse af net og handel

Selve nettet er et naturligt monopol, men handlen med varen over nettet kan udsættes for konkurrence. Derfor kræver man ofte, at de to dele adskilles. EU’s eldirektiv (2019/944) kræver i artikel 43 ejerskabsmæssig adskillelse af transmissionssystemer, altså det overordnede elnet: Den samme person må ikke kontrollere både en produktions- eller leveringsvirksomhed og en transmissionssystemoperatør.

Liberalisering i Danmark

Liberalisering betyder, at en eneret ophæves, så flere udbydere kan komme ind. Tre danske eksempler:

I telesektoren fulgte der en lov om forsyningspligt med i lovpakken fra juni 1996. Liberaliseringen af elhandlen betød ikke, at nettet blev udsat for konkurrence. Elnettet er fortsat et naturligt monopol under indtægtsrammer.

Ældre, lovbestemte eneretter er omtalt under monopoler i Danmarks historie.

Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet blev oprettet ved lov nr. 690 af 8. juni 2018, som trådte i kraft 1. juli 2018. Navnet afløste Energitilsynet, der blev dannet i 2000 og afløste Elprisudvalget og Gas- & Varmeprisudvalget. Ifølge lovens formålsbestemmelse skal tilsynet bl.a. tilgodese forbrugernes interesse i priser, der er så lave som muligt, på kort og lang sigt. Det skal blandt andet sikre, at monopolvirksomheder i el-, gas- og varmesektoren ikke opkræver urimeligt høje priser.

Forsyningstilsynet er et sektortilsyn. Den almindelige konkurrenceregulering, fx forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter konkurrenceloven.

Hvor findes de gældende regler?

Reglerne for de enkelte sektorer ændres løbende. Retsinformation.dk har de gældende love og bekendtgørelser, og Forsyningstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledninger og afgørelser.