Prisdiskrimination: når monopolisten tager forskellige priser

Prisdiskrimination betyder, at en sælger tager forskellige priser for samme vare eller tjeneste, uden at forskellen skyldes forskelle i omkostningerne. For en monopolist kan det være en måde at øge profitten på, fordi kunderne har forskellig betalingsvilje. I økonomi er ordet „diskrimination“ et neutralt fagudtryk for prisforskel. Det handler ikke om forskelsbehandling af personer.

Tre betingelser for prisdiskrimination

1. Markedsmagt. Sælgeren skal selv kunne fastsætte prisen. Under fuldkommen konkurrence ville kunderne vælge den sælger, der tager en lavere pris.
2. Adskilte kundegrupper. Sælgeren skal kunne dele kunderne efter, hvor meget de vil betale, eller hvor følsomme de er over for prisen. Det kan ske efter fx alder, tidspunkt, mængde eller produktversion.
3. Ingen videresalg. Hvis kunderne kunne købe til lav pris og sælge videre til højprisgruppen, ville prisforskellen forsvinde. Videresalg er sværere at gennemføre ved tjenester og personlige billetter end ved varer, der frit kan skifte hænder.

Første, anden og tredje grad

Inddelingen i tre grader tilskrives økonomen A.C. Pigou, hvis hovedværk The Economics of Welfare udkom i 1920.

Tidsbestemte priser bygger på samme idé: En lavere pris ved tidlig reservation henvender sig til kunder, der kan planlægge, mens kunder med behov for fleksibilitet ofte vil betale mere.

Hvad er ikke prisdiskrimination?

Ikke enhver prisforskel er prisdiskrimination. Hvis forskellen afspejler, at det koster mere at levere til nogle kunder, eller at produktet reelt er et andet, er der ikke tale om prisdiskrimination i økonomisk forstand. Det gælder fx en højere pris, fordi leveringen er dyrere eller kapaciteten er knap på bestemte tidspunkter. Kendetegnet ved prisdiskrimination er, at prisen følger kundens betalingsvilje frem for sælgerens omkostninger.

Hvorfor deler monopolisten kunderne op?

For en profitmaksimerende sælger er det en fordel at give grupper med forskellig priselasticitet hver sin pris. Monopolisten sætter MR = MC i hvert delmarked. Det giver en lavere pris og en større mængde, hvor efterspørgslen er elastisk, og en højere pris og en mindre mængde, hvor den er mindre elastisk.

Talseksempel: to kundegrupper

Antag konstant MC = 20 som på siden om prisdannelse. Gruppe 1 har efterspørgslen P = 100 − Q1, og gruppe 2 er mere prisfølsom med P = 60 − Q2. Tallene er opfundet til undervisning.

• Én pris til begge: For priser under 60 er den samlede efterspørgsel Q = 160 − 2P, så MR = 80 − Q. MR = MC giver Q = 60 og P = 50. Gruppe 1 køber 50 enheder, gruppe 2 køber 10, og profitten er (50 − 20) × 60 = 1.800.
• To priser: MR = MC i hver gruppe giver prisen 60 til gruppe 1 (40 enheder) og prisen 40 til gruppe 2 (20 enheder). Profitten er (60 − 20) × 40 + (40 − 20) × 20 = 1.600 + 400 = 2.000.

Gruppe 1 betaler mere, gruppe 2 betaler mindre, og monopolisten tjener 200 mere. Den samlede mængde er uændret, og velfærden falder fra 3.100 til 3.000.

Effekten på velfærd kan gå begge veje

Eksemplet ovenfor viser en situation, hvor prisdiskrimination mindsker velfærden. Andre situationer går den anden vej.

Kan mindske velfærden. Forbrugeroverskud flyttes til sælgeren, nogle kunder betaler mere end ved én pris, og i eksemplet ovenfor når ingen nye kunder frem.

Kan øge velfærden. Antag i stedet, at gruppe 2 højst vil betale 30 (P = 30 − Q2). Ved én pris vælger monopolisten 60, og gruppe 2 køber ingenting. Med to priser kan gruppe 2 få prisen 25 og købe 5 enheder, mens gruppe 1 er upåvirket. Da stiger mængden og velfærden, uden at nogen får det værre. Første grad kan i teorien fjerne dødvægtstabet, fordi mængden kommer op, hvor P = MC. Så går hele forbrugeroverskuddet til sælgeren.

I begge eksempler afhænger udfaldet af, om flere kunder får adgang til varen, og om den samlede mængde stiger.

Prisdiskrimination og konkurrenceloven

Prisforskelle er et almindeligt fænomen på mange markeder, også uden monopol. For virksomheder med en dominerende stilling nævner konkurrenceloven blandt eksemplerne på misbrug, at de anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, så disse stilles ringere i konkurrencen. Hvornår en konkret prisforskel er misbrug, afgøres i den enkelte sag af myndighederne. Reglerne er beskrevet på siden om misbrug af dominerende stilling.